Tiramisu

Jeg er ret vild med pandekager og is til dessert, men denne opskrift på tiramisu er virkelig en konkurrent. Jeg har efter mange forsøg kommet frem til præcis denne opskrift.

Jeg har prøvet af udskifte Marsala med Kahlua. Jeg har varieret mængden af sukker, flødeskum og prøvet to forskellige typer mascarpone. Jeg har lavet en tiramisu uden æggesnaps. Én gang glemte jeg at komme mascarpone i cremen. Det, synes jeg, var vældig sjovt. Jeg kunne ikke finde min seddel, hvor jeg havde skrevet opskriften ned fra sidste forsøg og tænkte, at jeg da nemt kunne huske opskriften.

Hvis du ikke bryder dig om Marsala, kan du også bruge honningrom (Ron Miel Guanche Arehucas). Hvis du har en espressomaskine, kan du lave frisk espresso til din tiramisu.

Ingredienser

1½ dl kogende vand
3 stk. espresso instant kaffe
(eller 1½ dl friskbrygget espresso)
1 spsk sukker
2 spsk Marsala (eller 4-6 spsk honningrom)

2 bæger med pasteuriserede æggeblommer
80 g sukker
1 tsk vaniljepulver (eller 1 vaniljestang)

1 bøtte mascarpone (Ambrosi eller Premieur)
1½ dl piskefløde
1 pakke ladyfingers (to lag, 200 g)
kakaopulver

Pynt

kakaopulver

Step 1

LAV KAFFEBLANDING
Hæld det kogende vand i en dyb tallerken og tilsæt espresso instant kaffen og sukkeret og rør rundt. Tilsæt Marsala. Tjek gerne om smagen passer.

Step 2

Hvid æggesnaps
Kom æggeblommer, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk det til en tyk og næsten hvid æggesnaps.

Step 3

Tilsæt mascarpone og flødeskum
Kom mascarponen i æggesnapsen og pisk indtil det er blevet en homogen masse. Kom fløden i en anden skål og pisk fløden til en forholdsvis stiv flødeskum. Bland æggesnapsen og flødeskummet så det bliver en homogen creme.

Step 4

LÆG DE FORSKELLIGE LAG
Dyb hurtigt en ladyfinger ad gangen i kaffeblandingen og læg den i glasfadet. Bunden af glasfadet skal være dækket af ladyfingers. Find et fad der passer med de to pakker ladyfingers. Hæld herefter ca. halvdelen af cremen over bunden af ladyfingers. Drys med kakaopulver.

Dyb nu de resterende ladyfingers i kaffeblandingen, læg andet lag af ladyfingers og afslut med det sidste af cremen. Drys med kakaopulver.

Kom film over fadet og stil det i køleskab. Min erfaring er, at tiramisuen skal trække længe, som en lagkage, for at blive rigtig god. Skal den serveres til kaffen eller som dessert, så lav den dagen i forvejen.

Pin It on Pinterest

Share This