Lakridssmåkager med tranebær og hvid chokolade

Beskrivelse

Lakridssmåkager med tranebær og hvid chokolade er virkelig lækre. Det er nemt at blive afhængig. De er hurtige og nemme at lave. Dejen skal være blød, og den flyder meget ud, så følg vejledningen med kun 9 pr. bageplade. Du kan eventuelt rulle dejen til passende pølser og pakke den ind i film og lade den stå i køleskabet eller lægge den i fryseren, så du kan skære nogle fine skiver. Når jeg bager dem, plejer de at forsvinde ret hurtigt. Jeg har sjældent ret mange til næste dag. De er også gode dagen efter, men de er allerbedst nybagte.

Bonustip: Brug ikke tranebær med jordbærsmag.

Ingredienser

200 g smør
125 g farin
100 g kokossukker
1 æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
4 tsk lakridspulver
2 tsk lakridsgranulat
100 g hvid chokolade
50 g soltørrede tranebær

STEP 1

PISK ÆG OG SUKKER
Pisk smør og sukker sammen. Du kan godt bruge Kærgården i stedet for smør. Tilsæt det hele æg og pisk det sammen med smør og sukker.

STEP 2

TILSÆT DE TØRRE INGREDIENSER
Tilsæt mel, lakridspulver og lakridsgranulat. Hak chokoladen og skær tranebærene i mindre stykker. Rør den hakkede hvide chokolade og tranebærene i dejen.

STEP 3

FORDEL DEJEN PÅ 3 BAGEPLADER
Fordel dejen i store klatter på 3 bageplader. 9 på hver plade. De flyder meget ud, så der skal være god plads imellem dem.

STEP 4

BAG SMÅKAGERNE OG LAD DEM AFKØLE PÅ EN RIST
Bag dem ved 180 grader i ca. 12-15 min. Lad dem stå et øjeblik på bagepladen, inden du tager dem over på en rist til afkøling.